| Rom |
Ingen anden by i Europa er som Roms centrum at sammenligne med et frilandsmuseum. Overalt finder man spor fra Roms historie, som går mere end 2000 år tilbage. Fra Forum Romanum, hvor vigtige beslutninger blev taget til Colosseum, hvor folket blev underholdt af gladiatorerne. Fra Pantheon, gudernes tempel, som er Roms bedst bevarede bygning fra oldtiden til Piazza Navona, som oprindelig blev bygget som ovalt atletikstadion. Renæssancen holdt sit indtog i 1400-tallet med Michelangelo og andre eminente malere og arkitekter. Bernini berigede Rom med mange kunstværker i 1600-tallets barokperiode. Alt dette gør Rom til den by den er i dag med plaskende fontæner, frydefulde skulpturer, smukke palazzoer og piazzaer.
Kontakt Student & Business Tours for yderligere informationer. Har I særlige ønsker, hjælper vi gerne med at sammensætte det optimale program for jeres gruppe. Nedenfor vil vi kort præsentere mulighederne for Oplevelser i Rom, Sådan rejser I, Hoteller samt Mad og Drikke. Oplevelser i Rom
|
Sådan rejser I SAS har 2 daglige afgange, som naturligvis kan kombineres med tilslutningsfly fra Århus og Ålborg. Derudover har Cimber Sterling, Transavia og Air Berlin mange ugentlige forbindelser fra København til Rom.Hoteller Vi bruger megen tid på at inspicere de forskellige hoteller og hjælper gerne med at finde det helt rigtige hotel til jeres gruppe. Vi samarbejder med adskillige, hyggelige 3-stjernede hoteller, beliggende ved Stazione Termini og i og omkring Centro Storico. Hotellerne har morgenmadsrestaurant og bar. Værelser er med brusebad/toilet og TV. |
|
Vil I have en bedre kategori eller har I brug for konferencefaciliteter har Rom naturligvis mange 4- og 5-stjernede hoteller at byde på. Her får I en bedre værelsesstandard og et hotel med mange faciliteter, nogle har også udendørs pool.
Mad og Drikke Italiensk køkken behøver vist ikke nærmere introduktion... Antipasti serveres i et hav af varianter. Italienernes brød er skønt og det gælder også deres forskellige supper. Pastaen kommer i mange forskellige udgaver som spaghetti, penne, farfalle, fusili, conchigliette, cappelletti og canneloni og det samme gør risotto. Kød og fisk hører også til menuen og til dessert spiser man naturligvis deres herlige hjemmelavede is eller tiramisu-kage. Til sit måltid kan man med sindsro bestille husets vin. Rom har mange gode spisesteder, men desværre også mange, som er de rene turistfælder. Vi kender naturligvis et par rigtige gode restauranter, hvor man ikke går på kompromis med råvarerne. |
|
Kontakt os |