Grupperejser til overdådige Skt. PETERSBORG
En grupperejse til Skt.Petersborg bliver en uforglemmelig oplevelse! Nordens Venedig bliver den også kaldet, på grund af de mange kanaler, som snor sig gennem byen. Det er en statelig by, og man imponeres over de utallige flotte og farverige paladser fra fordoms tid. Vinterpaladsets overdådige pragt vidner om zarernes ufattelige rigdom, og overgås næsten af deres sommerpalads Peterhof ved Finskebugten.
Midt ude på Neva-floden stråler guldspiret fra Peter og Paul-katedralen om kap med solen. Rytterstatuen af Peter den Store knejser foran den enorme Isaak-katedral og hovedstrøget Nevskij, med de mange mondæne butikker, skærer sig fem km gennem byen. Fortiden har været hård ved Skt.Petersborg, men selvom efterveerne fra 70 års kommunistisk styre stadig ses i bybilledet, er den stadig én af de smukkeste byer i Europa.
Bestil et tilbud
Oplevelser i Skt. Petersborg
-
Tag på en kanalrundfart og sejl forbi de mange kirker og paladser
-
Gå ombord på krigsskibet Aurora, som varslede stormen på Vinterpaladset i 1917
-
Besøg Katharina Paladset i Pushkin og se det smukke, nyrestaurerede ravkammer
-
Gå ned af Nevskij-gaden og kig ind i butiksarkaden Gostiny Dvor fra 1757
-
Se en russisk ballet i Marinskij-teatret, det tidligere Kirov-teater
-
Spis russiske pandekager med kaviar i det gamle hotel Astoria's restaurant
Student & Business Tours hjælper jer gerne med at sammensætte et program.
Gode links til jeres grupperejse til Skt. Petersborg
Skt. Petersborg Turistinformation - Her finder I alt om Skt. Petersborg www.saint-petersburg.com
Vinterpaladset/Eremitagen - Et fantastisk stort sted, man bare må se www.hermitagemuseum.org/html_En/index.html
Kresty Prison - Et berygtet fængsel i Skt.Petersborg www.saint-petersburg.com/museums/kresty-prison-museum.asp
Marinskij-teatret, tidligere Kirov-teatret - En ballet her er en stor oplevelse www.mariinsky.ru
Katharina Paladset i Pushkin - Dette palads er bl.a. kendt for det berømte ravkammer www.tzar.ru
Nevsky Prospekt - Skt.Petersborgs mest berømte gade har sin egen hjemmeside! www.nevsky-prospekt.com
Denne restaurant kan vi varmt anbefale
Russisk restaurant med underholdning www.russkaya-storona.ru/petersburg/restaurants/Saint-Petersburg-Restaurant/
Sådan rejser I
Med Student & Business Tours til Skt. Petersborg kan I vælge mellem forskellige rejsemuligheder - alt efter budget, rejsetid og transportbehov. Vi finder naturligvis en løsning, som passer til jeres ønsker og program.
Sådan bor I
Her er et lille udvalg af vores mest populære hoteller i Skt. Petersborg. I Skt. Petersborg kan der være stor forskel på hotellerne indenfor de forskellige officielle kategorier. Derfor inspicerer vi vores hoteller så ofte vi kan, og vi er altid på jagt efter nye hoteller.
3-stjernet
Vi samarbejder blandt andet med Hotel Moskva, som ligger overfor Alexander Nevskij-klosteret, for enden af Nevskij-gaden, og Hotel Skt.Petersborg, beliggende overfor krydseren Aurora, helt ned til Neva-floden.
Pæne turistklassehoteller med restaurant, bar og cafe og mødefaciliteter.
4-stjernet
Hotel Angleterre og Hotel Ambassador. Begge flotte hoteller i historiske ejendomme med perfekt beliggenhed og gode mødefaciliter